>Anmeldelser Prosa 05|07

Kjønnsbevisst religionsvitenskap

Dorthe Refslund Christensen

«Glæden ved fagligheden brænder ud af det de skriver,» hevder den danske religionsviteren Dorthe Refslund Christensen i denne anmeldelsen av Ingvild Sælid Gilhus og Lisbeth Mikaelssons to nye tilskudd til den religionsvitenskaplige faglitteraturen. Og leser man i tillegg Jeanette Skys Kjønn og religion får man «kønsbevidste briller på».

Jeanette Sky
Kjønn og religion

149 sider
Pax Forlag 2007
 

Ingvild S. Gilhus og Lisbeth Mikaelsson
Hva er religion

155 sider
Universitetsforlaget 2007
 

Ingvild S. Gilhus og Lisbeth Mikaelsson (red.)
Verdens levende religioner

434 sider
Pax Forlag 2007

Ved læsningen af Jeanette Skys gode bog mindes jeg en religionshistorisk fremstilling af buddhistisk religion, som jeg læste som grundfagsstuderende. Om et centralt ritual stod der at læse: «Ritualet var et af årets største og vigtigste ritualer. Alle i landsbyen undtagen kvinder og børn deltog» (citeret frit efter hukommelsen). Som ung studerende bed jeg ikke mærke i formuleringen. Det var et par år senere da jeg fulgte et universitetsseminar om «Køn, Sprog og Kommunikation», at det pludselig slog mig – sætningen havde nemlig sat sig fast i min bevidsthed – at, for det første, ved dette vigtige ritual deltog altså kun under halvdelen af landsbyens befolkning, nemlig mændene og, for det andet, at denne religionshistoriske fremstilling slet og ret reproducerede buddhistiske kønskonstruktioner uden en problematisering af kønnenes adgang til religionens udfoldelse i den pågældende kultur.

alle er køn Jeanette Skys fremstilling er en helt grundlæggende afvisning af, at kvinder er køn og mænd er mennesker, idet hun antager den præmis at både mænd og kvinder er køn. Hun bruger så et læseperspektiv, der i højere grad end den klassiske religionsvidenskabs, som har læst med den herskende sociale klasse (mænd og magthavere), «leser tekstene mot hårene» (s. 13) og begynder at få øjnene op for de magtrelationer teksterne afspejler og indser at det ikke er nok at fortælle den halve historie og fremstille den som hele historien. Med sin fremstilling ønsker Sky at gå i dialog med «en norsk befolknings ulike kunnskapsnivå om de forskellige religionene» (s. 27) og derfor har hun bredt valgt at repræsentere sine kønnede læsninger gennem kristendommen, nyreligiøsitet, islam og hinduisme for således at dække forskellige kønsrepræsentationer og religioner, som læseren har forskellige grader af kendskab til. Jeg bryder mig ikke om termen nyreligiøsitet, som forfatteren vælger at bruge, da religionshistorien at large altid handler om innovation, nybrud, tradition og fornyelse, hvorfor brugen af ny- altid (om end utilsigtet) fremhæver at der her er tale om noget der er så anderledes at vi må bruge præ-fixet ny. Og det mener jeg ikke er tilfældet. Men det er vist en helt anden diskussion.
       Skys læsninger af kønsrelaterede problemstillinger og tolkninger i de fire religionsfelter er ujævne i den betydning, at de ikke slavisk følger en bestemt læsemodel som alle fire felter presses igennem. Snarere er det netop kønnet og magtrelationerne som optik der er med til at definere hvad der ses på og hvilke læsninger der kommer ud af arbejdet. Dette ser jeg som en flot styrke i forhold til kønsperspektivet. Sky får vist, at en tilgang til materialerne, som hverken forfalder til den traditionelle mandsdominerede religionsvidenskabs læsning som ikke har blik for kønnets betydninger, eller feministernes entydige læsning, som i ligeså høj grad gør kvinder til køn, blot med modsat fortegn – at denne form for kønsbevidst læsning skaber nye dynamikker og grundforståelser af både kendte og ukendte materialer. Derved gør hendes læsning virkelig en forskel. De tekster og problemfelter indenfor de enkelte religioner som hun arbejder med kan så tjene som appetizere for læseren. Som de står her kan de ikke tjene som dækkende repræsentationer af de fremstillede religioner, men det er vel altid en styrke hvis en bog giver lyst til at opsøge mere viden om emnet? Og her kunne man jo passende fortsætte med å lese en annen bog i nærværende anmeldelse, Verdens levende religioner (se nedenfor). Så kan man i øvrigt stille sig selv spørgsmålet hvordan en kønsbevidst læsning som Skys ville påvirke indtrykket af de religioner som fremstilles.
      En lille indvending, som mest af alt bare er et ønske om endnu mere af denne slags: Når forfatteren selv nævner den skelnen mellem biologisk køn (sex) og socialt, kulturelt køn (gender), som det engelske sprog muliggør og som var/er en af grundpræmisserne for et differentieret kønssyn som ikke ser det sociale køn som en udleven af biologiske præmisser, men som en sociokulturel konstruktion, så havde jeg gerne set den post-strukturalistiske kønsforskning repræsenteret ved især amerikanske Judith Butler endnu tydeligere i Skys læsninger. Butlers stædige forsøg på at sætte sig udover de to køn og sex/gender muliggør netop også det magtperspektiv som Sky er interesseret i. Butler påpeger blandt andet at al kønnethed er performativt, dvs noget vi gør (performer), gennem citatpraksisser, hvor vi i vores adfærd citerer bestemte repræsentationer af mandligt og kvindeligt fordi det en gang for alle markerer at køn er konstrueret, og at vores køn derfor også handler om hvem der har retten til at definere hvad fx en rigtig mand og en rigtig kvinde er.

inspirerende bergens-duo Jeg bliver altid glad når jeg læser bøger og artikler af de to professorer i religionsvidenskab, Ingvild Sælid Gilhus og Lisbeth Mikaelsson ved Universitetet i Bergen. Fordi de skriver godt og glæden ved fagligheden brænder ud af det de skriver. Og fordi de er nogle af de allerdygtigste religionsforskere i den moderne religionsvidenskab. Langt udenfor Norges grænser. Som både behersker det klassiske og det nye, og som konstant bevæger sig fagligt. En stor inspiration for os yngre forskere!
     Hva er religion er del af Universitetsforlagets små introduktionsbøger hvor forskere indenfor forskellige fag er blevet stillet (den svære!) opgaven at besvare væsentlige spørgs­mål indenfor deres respektive fagligheder. Gilhus og Mikaelsson har valgt at besvare spørgsmålet «Hva er religion?» ved grundlæggende at placere religion og religioner i vores senmoderne verden og lave nedslag i nogle udvalgte optikker på religion. Det er en god idé! Skiftende mellem religionsviderens solidariske beskrivelser af religiøse forestillinger og praksisser og et kritisk forsknings- og samfundsperspektiv har de inddelt deres fremstilling i 6 små kapitler:
     I kapitel 1, «Religion i en global verden» skriver forfatterne udfra den grundpræmis, at religiøse og sekulære mennesker og synspunkter i Norge og verdenssamfundet skal leve sammen, og i denne sammenhæng belyses spørgsmål om sekulariseringens konsekvenser for religion, globaliseringens konsekvenser og (nogle af) de strømninger såsom fundamentalisme, karismatik og nyreligiøsitet (!), som trives side om side i denne verden. Kapitel 2, «Mening og identitet» redegør for religion som meningsskabende faktor i identitetsdannelsen gennem fremstillingen af forskellige trosforestillinger, fortællinger og religiøse praksisser (ritualer), som også problematiserer vores sameksistens gennem de danske Muhammedtegninger og den krise de efterlod. Kapitel 3, «Magt og penger – Hvilken rolle har religion?» belyser religionernes interne magtstrukturer og religionens integration i samfundet. I kapitel 4 «Gud – religionens hovedperson» problematiseres det hvorvidt gud(er) er det centrale i religionerne, herunder forskellene i forskernes og de religiøses svar på spørgsmålet og spørgsmål om forskellige gudsbegreber og gudernes køn. Kapitel 5 «Sjelen – det egentlige menneske», belyser sjelsforestillinger og forskellige religiøse praksisser og kapitel 6 er en afsluttende problematisering af religionsbegrebet.
      Hva er religion er en meget lille bog i omfang (i ordets bogstaveligste forstand faktisk en pocket-bog) med sine 155 små sider. Det vil være den enkleste sag i verden at begynde at efterlyse uddybninger af dit og dat og at påpege, at hist og her er der nogle fremstillinger som er for kortfattede. Men det vil være unfair for en fremstilling, som virkelig sætter sig udover de klichéagtige fremstillinger af religion, som mange korte populære introduktioner til religion gennem årene har givet. Gilhus og Mikaelsson tager fat på helt aktuelle problemstillinger og holder hele tiden den grundpræmis at religion og religionerne findes i en senmoderne verden, som både er befolket af religiøse folk og sekularister. Og man må jo gerne få lyst til mere af at læse én bog. De som savner fremstillinger af enkeltreligioner kan jo passende kaste sig over en annen ny bok denne aktive Bergens-duoen står bak, Verdens levende religioner.

historiefremstilling Hver generation af religionsforskere laver nye religionshistoriske fremstillinger, som begynder med en indledning med refleksioner over, hvad religion er, hvordan den bør studeres og hvilke kategorier sådan en fremstilling bør tage i anvendelse (bogens kapitel 1). Nærværende bog er en lækker en af slagsen. Fint og aktuelt illustreret, forsynet med oversigter og kort, og skrevet af fremtrædende religionsforskere fra Norge (Gilhus, Mikaelsson, Groth, Jacobsen, Pollan), Sverige (Roald) og Danmark (Geertz). Fordelen ved den slags fremstillinger er at hvert afsnit er skrevet af forskere, som er eksperter indenfor deres felt. Ulempen er ofte (altid) at forskellige forfattere også betyder ujævnhed i brugen af kategorier og i de problemfelter og aspekter der tematiseres. Redaktørerne fremhæver således, at man selvfølgelig har prioriteret at benytte de samme begrebsapparater (religionsvidenskabens) i skildringen af de forskellige religioner, men at man samtidig ikke har søgt at presse alle religioner ned i den samme skabelon, fordi religionerne er forskellige og det er netop denne forskellighed man gerne vil fremhæve. De ser de medtagne religioner som eksempler på forskellige typer af religioner, der afspejler forskellige problemfelter, forestillinger, praksisser og virkelighedsperspektiver. Og det fungerer godt.      Bortset fra bogens indledning er bogens fremstillinger præget af en vægtning af historisk forankring af religionernes virkelighed og et blik for mangfoldigheden. Et blik der vægter både tradition og forandring og som understreger for læserne, at religioner er noget der aldrig står stille men hele tiden leves og udvikles af de mennesker der er involveret i dem. Bogens indledning (kapitel 1 ved redaktørerne Gilhus og Mikaelsson) behandler religionsbegrebet og den historiske dimension ved religionerne. Netop fordi begrebsapparatet fx myte og ritual er gennemgående i alle bogens fremstillinger kunne jeg her have ønsket mig en kort refleksion over hvad fx en myte, et ritual etc. egentlig er. Måske også en refleksion over begreber som tradition, fornyelse, kreativitet, innovation etc på det religiøse felt, som kunne give den almene læser nogle redskaber at problematisere de enkelte forskeres fremstillinger med.
      Kapitel 2 (Jacobsen) omhandler østens religioner, her illustreret gennem jainisme, buddhisme, hinduisme og sikhisme og dækker et imponerende historisk spænd fra cirka 3000 før vor tidsregning og frem til i dag. I kapitel 3 beskrives middelhavsreligionerne med fokus på græsk og romersk religion (ved redaktørerne), mens kapitel 4 (Groth) er en tour de force i jødedommens historie og forskellige manifestationer, der behandler alt fra helligskrifter til diaspora, jødisk mystik og også antisemitiske strømninger.

flere kristendomme Kapitel 5 (ved redaktørerne) handler om kristendommen. Egentlig burde sådan et afsnit hedde «kristendomme», da kapitlet netop afspejler den store variation i de kristne traditioner fra kristendommens fødsel af jødedommen over eksporten af kristendommen i det nærorientalske område og op igennem historien til reformation, protestantisme, katolicisme, ortodokse kirker etc. I sandhed ikke én kristendom. Kapitel 6 (Roald) handler om islam, og kunne på trods af det informative afsnit om islam i Norge måske i endnu højere grad have afspejlet nutiden, fordi islam har den verdenspolitiske betydning den har? Geertz’ kapitel 7 er en fin indføring og problematisering i og af principielle spørgsmål omkring urfolkenes religioner, og kapitel 8 (ligeledes Geertz) er en ligeså god fremstilling af hopiindianerne, som er et af to eksempler i bogen på urfolkene. Det andet, i kapitel 9 (Pollan), handler om samerne. Hvor fint og logisk i en norsk fremstilling og hvor fint at samerne (endelig!) indtager denne plads i en populær fremstilling. Kapitel 10 (ved redaktørerne) handler om nyreligiøsitet. Afsnittet laver et historisk rids og ser dels på rødderne for den nye religiøsitet og dens udvikling og samtidig præsenteres væsentlige begreber, som er fremherskende indenfor mangt en ny religiøs verdensforestilling fx reinkarnation. Endelig gennemgåes (meget kort) enkelte nye religioner som fx scientologi, og New Age som bredere og mere diffust fænomen belyses. Fremstillingen afsluttes med afsnit om personlig udvikling, brugen af personlige myter og om kommercialisering af New Age. Da nye religioner og religion udenfor de etablerede religioner er mit forskningsfelt er det klart at jeg mener, at denne del burde have været uddybet væsentligt. Af flere grunde: Opgaven at give en meningsfuld fremstilling af moderne religiøse tendenser er ikke nem i det format forfatterne har pålagt sig selv. De strukturerer grundlæggende deres fremstilling gennem en redegørelse for væsentlige temaer i tidens religiøse landskaber og redegør for eksempel for reinkarnation, teosofi som grundlæggende inspirationskilder. Ligeledes tematiseres udvalgte nye religioner i forhold til deres religiøse inspirationer i henholdsvis Østen og Vesten. Spørgsmålet er om det giver mening at skrive fx halvanden side om scientologi? Eller skal jeg også her mene, at det er fint, hvis en bog giver lyst til at læse flere?
      Idag findes religion og religiøsitet nok så meget udenfor de etablerede religioner i det, som Gilhus og Mikaelsson andetsteds har kaldt «religion smurt tyndt udover» dvs fx i reklamer, musikvideoer og så videre, og hvor religiøse myter, symboler og ritualiseringer bruges af mennesker uden en religiøs selvforståelse, netop fordi brudstykker af religion spreder sig i populærkulturen og bruges som kulturelle ressurser. Dette aspekt mener jeg (og det tror jeg egentlig forfatterne vil være enige i) er en interessant del af senmodernitetens religions-billede og – bredere anskuet – af tidens oplevelsesøkonomiske vilkår, som netop grundlæggende tematiserer forholdet mellem identitetsarbejde og forbrug, ritualiseringer som hverdagskulturelle praksisser og så videre. Det ville være fantastisk om en moderne bog om religion, trods sin klassiske form, gav dette stof lidt mere plads.
      Men ingen bog kan gi oss det hele. For den læser, som vil skabe sig et overblik over 5000 års religionshistorie er bogen virkelig god. Og man må gerne læse videre. Med eller uden kønsbevidste briller.


Del artikkel på twitter Del denne artikkelen på Twitter.

 Tips en venn om denne artikkelen!  
 

<Tilbake til forrige side Utskriftsvennlig side>